fbpx

ER DU VORES NYE PROJEKTKOORDINATOR?

PROJEKT KOORDINATOR

Ansøgningsfristen er udløbet.

Ansøgningsfrist: 15-03-2022

Brænder du for god kundeservice og koordinering af projekter med kunden i centrum?

Nøglen til succes er vores evne til at håndtere og levere komplette Retail løsninger til den aftalte tid, i den rette kvalitet og med den designmæssige kant, der gør en forskel.

Som projektkoordinator bliver du en del af et professionelt team, som har fokus på projekterne fra start til slut. I tæt samarbejde med projektledere omfatter opgaverne blandt andet udarbejdelse af tilbud, bestilling af varer og koordinering af opgaver frem til åbning.

Du er med i hele processen fra oprettelse af projektet til den endelige leverance af inventar til butikker, restauranter, kontorfaciliteter m.v.

Du vil indgå i et selvstændigt og velfungerende projektteam, hvor du arbejder tæt sammen med dedikerede kolleger om at servicere vores kunder og styre projekterne sikkert igennem fra start til slut.

Du får en vigtig rolle i den interne dialog for at lykkes i det tværfaglige samarbejde og eksternt i dialogen med vores kunder og leverandører, derfor er det vigtigt, at du trives i kontakten med andre og er god til at skabe relationer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Forberedelse og kalkulation af tilbud på inventar
  • Opfølgning på projekter og tidsplaner
  • Prisforespørgsler hos leverandører
  • Ordreafgivelse og kommunikation med leverandører
  • Disponering og opfølgning på leverancer
  • Klargøring til montører
  • Koordinering med logistikafdeling

Din baggrund:

  • Du har tidligere arbejdet som koordinator, gerne i en projektorganisation
  • Du er vant til daglig ordrehåndtering og varedisponering
  • Du er erfaren it-bruger og lærer hurtigt nye systemer og forretningsgange
  • Kendskab til Axapta vil være en fordel
  • Du taler og skriver dansk, engelsk og gerne tysk

Hvem er du?
Du arbejder selvstændigt og struktureret med flair for god kundeservice, hvor du sætter en ære i at følge opgaverne til dørs. Du evner at planlægge din egen hverdag og bevare overblikket, når det det til tider går stærkt. Du er udadvendt og trives med at skabe gode relationer internt såvel som eksternt.

Hvem er vi?
Vi tilbyder et afvekslende job, hvor du i høj grad selv er med til at præge din egen arbejdsdag. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med masser af godt humør og et godt kollegialt fællesskab. Du får en hverdag sammen med dygtige og hjælpsomme kolleger, der nok skal sørge for, at du bliver godt introduceret til vores systemer og arbejdsgange

Vi tilbyder desuden gode ansættelsesvilkår, god pensionsordning, en aktiv personaleforening m.v.

Hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Steen Nissen – pr. mail på sni@riis-retail.com

For at søge stillingen skal du sende din ansøgning og CV via nedenstående link snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og stopper processen, hvis den rigtige kandidat viser sig.

RIIS er en af en veletableret virksomhed inden for butiks- og indretningsbranchen. Vores partnersegmenter er hovedsagligt indenfor retail, beværtning, kontor og modeindustrier. Vi guider vores kunder gennem etableringen og videreudviklingen af deres brand.

RIIS har i samarbejde med vores kunder etableret butikker i både Europa, Mellemøsten, Australien, Asien, Amerika og Afrika. RIIS Group beskæftiger omkring 125 medarbejdere, hvoraf hovedparten har base på hovedkontoret i Kolding.