fbpx

Key account manager

Key Account Manager

Vi oplever en stærk vækst og øget efterspørgsel på vores kompetencer indenfor butiks- og indretningsbranchen. Derfor har vi brug for dig som er forretningsorienteret, forhandlings-orienteret og engageret. Du vil være med til at yde den ekstraordinære service vores kunder fortjener og du formår at kommunikere i øjenhøjde.

Har du høstet gode KAM-erfaringer og er du klar på at bidrage med disse her hos os i et spændende samarbejde med vores yderst interessante og inspirerende kunder, så har vi jobbet til dig.

En af dine succeskriterier bliver at sikrer kundetilfredshed og loyalitet på tværs af koncernen. Igennem fokus på udvikling af salg på tværs af RIIS Group. Du er målrettet og opsøgende i din tilgang og du evner at skabe langvarige bæredygtige relationer.

Dine opgaver består i:

  • Kundepleje og udvikling på eksisterende kunder
  • Kundemøder
  • Udarbejdelse/opfølgning på tilbud
  • Udarbejdelse, forhandling og opfølgning af aftaler med kunder
  • Udvikling af kunder med fremadrettede udviklingsområder, projekter og opgaver
  • Informere løbende om kundesituation og forretnings muligheder
  • Proces- og projektstyring
  • Rapportering til ledelsen en gang om måned

Din succes bliver synlig gennem dit engagement og din evne til at blive en efterspurgt og vellidt samarbejdspartner. Du trives i en travl hverdag hvor vi stiller krav til hinanden på en anerkendende og respektfuld måde både internt og eksternt.

Dine kvalifikationer:

  • Min. 5 års erfaring med Salg, gerne indenfor inventar branche
  • Har dyb branche og forretningsforståelse
  • Kan dokumentere salgsresultater
  • Kommerciel uddannelse, gerne på Cand. Merc. eller HD/A-niveau
  • Beherske Office pakken – herunder især Word, Excel og PowerPoint
  • Beherske dansk og engelsk i skrift og tale
  • Fleksibel

Hvem er vi?

Vi tilbyder et afvekslende og udfordrende job, hvor du i høj grad selv er med til at sætte dit præg på din egen arbejdsdag. Virksomheden har en meget flad ledelsesstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med masser af godt humør og kollegialt fællesskab.

Vi tilbyder desuden gode ansættelsesvilkår, personaleforening, kantineordning m.v.

Kunne du tænke dig at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager Betina Meilandt på beme@riis-retail.com

For at søge stillingen skal du sende din ansøgning og CV via nedenstående link snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og stopper processen, hvis den rigtige kandidat viser sig.

 

RIIS Group er en veletableret aktør inden for butiks- og indretningsbranchen. RIIS nøglefærdige løsninger er altid en kombination af gode materialer, funktionelle møbler, trendsættende layouts og fremtidssikrede design, med fokus på det enkelte brand. RIIS leverer årligt nøglefærdige detail løsninger til mellem 400 – 500 butikker, shop-in-shops, messer, barer og restauranter i ca. 45 lande. Kunderne har butikker i både Europa, Mellemøsten, Australien, Asien, Amerika og Afrika. RIIS Group beskæftiger omkring 135 medarbejdere, hvoraf hovedparten har base på hovedkontoret i Kolding